Gå til indhold
28. november 2022

Det er vigtigt at vide, at man ikke er alene

Vores online netværksgrupper er for dig, der har lyst til at mødes med andre ledige, og danne et fagligt fællesskab med fokus på trivsel og sparring.

Susanne var med til at danne rammerne for den første netværksgruppe:

”Det var rart at kunne snakke med nogen, der var i samme situation som mig selv. De ugentlige møder var med til at skabe lidt struktur i en ellers ikke så struktureret, ensformig hverdag.”

Netværksgrupperne er et rum, hvor vi deler både stort og småt om at være ledig. Formålet er at alle skal have mulighed for at blive set og hørt, og at grupperne både er berigende socialt, og en ekstra hjælpende hånd i jobsøgningen.

”Det kan være svært at ringe til arbejdsgiverne og stille spørgsmål, specielt når det er første gang man er ledig. I grupperne er det vigtigste og mest lærerige, dét, at alle kan komme på banen med deres oplevelser og støtte hinanden. For det kan også blive ensomt at være jobsøgende,” fortæller Susanne.

Nogle af medlemmerne af den første netværksgruppe er blevet fastansat. Her er der også plads til at man kan give hinanden anbefalinger til tidligere eller eftertragtede arbejdspladser, og det positive rum hun fik fra netværksgruppen, bidrog til hendes trivsel, synes hun.

”Det er ikke altid nemt at skabe kontakt,” siger Susanne, og slutter af med sit eget gode råd til dem, der står i samme eller lignende situation som hende selv: ”Netværksgruppen kan være et sted hvor alle kan sige hvad de har på hjerte, men også få noget igen. Det er vigtigt at vide, at man ikke er alene.”

Vores online netværksgrupper et nyt initiativ, for dem, der ønsker at danne nye relationer, sparre og rådgive hinanden i deres jobsøgning med andre ligesindede.

Lyder vores online netværksgrupper som noget for dig? Så send os en besked her.