Priser
Som medlem af Lærernes a-kasse, betaler du til et fællesskab, hvor du sikrer både dig selv og dine kollegaer økonomisk tryghed.
Du betaler kontingent hver 3. måned. Kontingentet kan trækkes fra i skat.
Du er medlem fra den dag du får et velkomstbrev. Det vil du modtage, så snart vi har modtaget og behandlet din indmeldelsesblanket. Derefter vil du modtage en kontingentopkrævning. Der kan godt gå lidt tid, før du modtager din første kontingentopkrævning. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har modtaget den.
Kontingent pr. 1. januar 2024:
Medlemmer ekskl. Efterlønsbidrag |
|
|
Pr. måned |
|
Pr. Kvartal |
|
|
Fuldtidsforsikret |
|
|
488,- |
|
1.464,- |
|
|
Deltidsforsikret |
|
|
360,- |
|
1.080,- |
|
|
Medlemmer inkl. efterlønsbidrag |
|
|
|
|
|
|
|
Fuldtidsforsikret |
|
|
1.036,- |
|
3.108,- |
|
|
Deltidsforsikret |
|
|
725,- |
|
2.175,- |
|
|
Efterlønsmodtagere |
|
|
|
|
|
|
|
Fuldtidsforsikret |
|
|
483,- |
|
1.449,- |
|
|
Deltidsforsikret |
|
|
357,- |
|
1.071,- |
|
|
Medlemmer med efterlønsbevis |
|
|
|
|
|
|
|
Fuldtidsforsikret |
|
|
488,- |
|
1.464,- |
|
|
Deltidsforsikret |
|
|
360,- |
|
1.080,- |
|
|
Seniormedlemsskab |
|
|
107,- |
|
321,- |
Obs: Kan ikke trækkes fra i skat |
|
Administrationsbidraget udgør 321,00 kr. pr. kvartal af de anførte beløb.
Betalingsservice og indbetaling af kontingent
Du har mulighed for at tilmelde dig Betalingsservice. Her vil kontingentet automatisk blive indbetalt hver 3. måned. Det kan være en fordel at tilmelde dig betalingsservice, da det har konsekvenser for din dagpengeret og/eller efterløn, hvis din betaling udebliver. Skal pengene trækkes fra en anden konto end din NemKonto, skal du kontakte din bank.
Er du ikke tilmeldt Betalingsservice, vil du hver 3. måned modtage et indbetalingskort med posten. Bruger du Netbank, skal du indtaste kodelinjen nederst på girokortet. Den starter med +71.
Har du ikke dit indbetalingskort, kan du overføre dit kontingent manuelt til vores bankkonto:
Registreringsnummer: 4183 og kontonummer: 0009444300.
Fra udlandskonto: IBAN nr. DK8630000009444300 og swift-kode DABADKKK
I rubrikken "Meddelelser til modtager" skal du skrive dit cpr.nr.
Kontingentfritagelse
Kontingentfritagelse er kun muligt i særlige tilfælde. Dem kan du læse om her. Du kan søge om kontingentfritagelse, hvis du falder under en af de nedenstående kategorier. Det kan tidligst træde i kraft den dag, vi modtager din ansøgning.
Hvem kan blive kontingentfritaget?
Udløbet dagpengeret
Er din dagpengeret udløbet, kan du søge om kontingentfritagelse, hvis:
- Du er ledig og er meldt ledig på jobnet.dk
- Du ikke modtager hjælp til forsørgelse som for eksempel kontanthjælp eller revalidering
Hvis du opfylder kriterierne, kan du søge om kontingentfritagelse her.
Du skal sende ansøgningen til os.
Hvis du betaler til efterlønsordningen og er 50 år eller ældre, når din dagpengeret udløber, vil en kontingentfritagelse få konsekvenser for din efterløn. Kontakt os på 70 10 00 18, hvis det er dit tilfælde.
Frihedsberøvet
Er du frihedsberøvet i mere end 30 dage, har du mulighed for at blive kontingentfritaget. Ring til os på 70 10 00 18 eller send os en besked, hvis du vil høre mere om dine muligheder.
Gratis studiemedlem
Hvis du er under 30 år og studerende på en SU-berettiget uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan du blive gratis studiemedlem. Du kan læse mere om studiemedlemsskab her.
At være studiemedlem kræver at du ikke modtager revalidering eller kontanthjælp, og din samlede indtægt inklusiv SU må ikke overstige 120% af max. dagpengesats. Det svarer til 24.567 kr. per måned, på årsbasis 294.806 kr. (2024).
Du kan maksimalt være gratis studiemedlem i 5 år. Herefter vil du blive opkrævet kontingent, selv hvis du stadig er under uddannelse. Du har mulighed for at søge om kontingentnedsættelse. Det kan du gøre her.
Vi sender dig din første kontingentopkrævning op til, at du afslutter din uddannelse. Gælder den dato ikke længere, skal du kontakte os på 70 10 00 18 eller sende os en besked. Forlænger du din uddannelse, skal du udfylde blanketten kontingentfritagelse.
Er du gratis studiemedlem, og har du modtaget en regning fra os, kan det være en af de nedenstående årsager:
- Du fylder 30 år, mens du er studerende
- Du er snart nyuddannet
- Vi mangler information om, hvornår du afslutter din uddannelse
- Du har været gratis studiemedlem i 5 år
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl. Vi sidder klar til at rådgive dig.
Studerende over 30 år
Hvis du er studerende og 30 år eller derover, kan du ifølge lovgivningen ikke blive gratis studemedlem. Du har mulighed for at søge om at blive deltidsforsikret, mens du er studiemedlem. Det betyder, at du skal betale 360 kr. (2024) pr. måned fremfor 488 kr. (2024) pr. måned. Du søger her.
Du kan søge om kontingentfritagelse, hvis du er studerende over 30 år, betaler til efterlønsordningen og havde dagpengeret, inden du begyndte på din uddannelse.