Scroll ned eller klik her og læs om:
Udskydelsesreglen og den skattefri præmie ved udskydelse
Udskydelsesreglen
Hvis du er født før 1. juli 1959, har du, hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter i arbejde, når du har modtaget dit efterlønsbevis, mulighed for:
- At få den maksimale efterlønssats
- At optjene til den skattefri præmie frem til, at du går på efterløn
Det kaldes for udskydelsesreglen. Hvor længe du skal udskyde, og hvor mange timer du skal arbejde for at opfylde vilkårene for udskydelsesreglen, afhænger af din fødselsdato.
Er du født mellem:
- 1. januar 1956 – d. 30. juni 1956 skal du mindst vente 1,5 år med at gå på efterløn. I den periode skal du arbejde 2.340 timer som fuldtidsforsikret eller 1.872 timer som deltidsforsikret for at opfylde udskydelsesreglen
- 1. juli 1956 – 31. december 1958 skal du vente mindste 1 år med at gå på efterløn. I den periode skal du arbejde 1.560 timer som fuldtidsforsikret eller 1.248 timer som deltidsforsikret for at opfylde udskydelsesreglen
- 1. januar 1959 – 30. juni 1959 skal du vente mindst 6 mdr. med at gå på efterløn. I den periode skal du arbejde 780 timer som fuldtidsforsikret eller 624 timer som deltidsforsikret for at opfylde udskydelsesreglen
Hvis du er født før d. 1. juli 1959, har du ret til efterløn i mere end 3 år.
Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere, har du ret til efterløn i 3 år, og du skal ikke udskyde din efterløn for at have mulighed for den maksimale efterlønssats. Du begynder også at optjene til den skattefri præmie, så snart du har fået dit efterlønsbevis.
Det gælder for alle aldersgrupper, også hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere, at du skal udskyde din efterløn i mindst 2 år og i perioden have mindst 3120 arbejdstimer, hvis du ønsker at kunne optjene til yderligere skattefri præmie ved arbejde efter overgangen til efterløn.
Se hvornår du kan gå på efterløn eller folkepension
Skattefri præmie ved at udskyde
Du optjener til den skattefri præmie ved at udskyde din efterløn, mens du forsat er i arbejde. Du kan maksimalt optjene i 3 år. Når du opfylder udskydelsesreglen, kan du begynde at optjene timer til den skattefri præmie. Arbejdstimer der ligger efter overgangen til efterløn, tæller kun med, hvis du har udskudt din efterløn i mindst 2 år og i perioden har haft mindst 3120 arbejdstimer.
Efterlønssats
Som fuldtidsforsikret uden brug af udskydelsesreglen, får du en efterlønssats på højst 91% af den maksimale dagpengesats. 91% af den maksimale dagpengesats er 222.320 kr. pr. år (2024).
Som fuldtidsforsikret med brug udskydelsesreglen, får du en efterlønssats på højst 100% af den maksimale dagpengesats. Den maksimale dagpengesats er 244.308 kr. pr. år (2024).
Som deltidsforsikret uden brug af udskydelsesreglen, får du en efterlønssats på højst 91% af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede. 91% af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede er 148.212 kr. pr. år (2024).
Som deltidsforsikret med brug udskydelsesreglen, får du en efterlønssats på højst 100% af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede. Den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede er 162.876 kr. pr. år (2024).
Efterlønssatsen beregnes efter samme principper som dagpengesatsen. Klik her og læs mere om, hvordan du beregner dit sats. Du er også altid velkommen til at kontakte os på 70 10 00 18 for at få beregnet din sats. Vi sidder klar til at hjælpe dig.
Efterlønsbevis
Når du når din efterlønsalder og opfylder vilkårene for at modtage efterløn, får du dit efterlønsbevis.
Du opfylder vilkårene for at modtage dit efterlønsbevis, hvis:
- Du modtager dagpenge, når du når efterlønsalderen
- Du kan stå til rådighed på arbejdsmarkedet og varetage en fuldtidsstilling på 37 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 30 timer hvis du er deltidsforsikret.
- Du som fuldtidsforsikret opfylder indkomstkravet på 263.232 kr. (2024). Vi kan maksimum medregne 21.936 kr. pr. måned (2024).
- Hvis du er deltidsforsikret, er indkomstkravet på 175.488 kr. (2024). Her kan vi maksimum medregne 14.624 kr. (2024) pr. måned. I begge tilfælde skal du opfylde indkomstkravet inden for en periode på 3 år.
Pensionsmodregning
3 måneder inden du modtager dit efterlønsbevis, indberetter pensionsselskaberne værdien af dine pensioner til din a-kasse. Du kan se dine danske pensioner og værdien af dem på pensionsinfo.dk.
Har du udenlandske pensioner, skal du selv finde informationerne om ordningen og oplyse det til din a-kasse.
Alle pensioner bliver modregnet i din efterløn. Dog kan modregningerne veksle alt afhængig af, hvilken type pension der er tale om.
I nedenstående skema kan du se, hvordan dine pensioner modregnes:
Pensionstyper |
Udbetales |
Udbetales ikke |
Livsvarige pensioner som er led i et ansættelsesforhold (f.eks. Tjenestemandspension, Lærernes pension). |
64% af den faktiske årlige ydelse |
64% af den indberettede årlige ydelse |
Livsvarige pensioner som er private |
64% af den faktiske årlige ydelse |
64% af den indberettede årlige ydelse |
Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden (f.eks. ratepensioner) |
64% af den faktiske årlige ydelse |
4% af det indberettede depot* |
Pensioner med depotværdi som er led i et ansættelsesforhold, som udbetales som et engangsbeløb (f.eks. kapitalpensioner og aldersopsparinger) |
4% af det indberettede depot* |
4% af det indberettede depot* |
Pensioner med depotværdi som er private (f.eks. ratepensioner, kapitalpensioner, alderspensioner, lønmodtagernes dyrtidsfond) |
4% af det indberettede depot* |
4% af det indberettede depot* |
*Der modregnes på baggrund af det samlede bruttobeløb. Det betyder, at en pension, der er skatteafregnet inden indberetningen, bliver omregnet til dens oprindelige værdi før skat, før modregningen foretages. Det kaldes for bruttoficering. For at finde værdien af depotet før skat, skal man dividere det skatteafregnede beløb med 0,627.
Udbetaling af pensioner før efterlønsalderen
Hvis du får udbetalt pensioner før efterlønsalderen, kan det have betydning for din efterløn. Kontakt os derfor hurtigst muligt, hvis du påtænker at få udbetalt pension før efterlønsalderen.
Tilbagebetaling af bidrag
Hvis du ikke vil gå på efterløn eller optjene til en skattefri præmie, kan du framelde dig ordningen. Pengene bliver overført til en af dine pensionsordninger.
Hvis du allerede har nået din efterlønsalder, kan du få udbetalt pengene mod betaling af en afgift.
Seniorjob
Hvis din dagpengeret udløber 5 år før din efterlønsalder, har du ret til et seniorjob, indtil du kan gå på efterløn. Et seniorjob er ekstraordinær ansættelse gennem din kommune med normale løn- og ansættelsesvilkår. Hvis du er i seniorjob, skal du gå på efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Det er vigtigt, at vi har modtaget din ansøgning om efterløn senest dagen før, du når din efterlønsalder. Ellers mister du retten til efterløn.
Hvis du ønsker at fravælge efterlønsordningen, skal du være opmærksom på at, du som hovedregel mister retten til senere at blive tilmeldt efterlønsordningen igen.
Du kan i visse tilfælde vælge enten at holde pause eller en bidragsfri periode, for indbetaling til efterlønsordningen, så du forsat senere kan benytte dig af efterlønsordningen. Kontakt os inden du udfylder blanketten for at høre nærmere.